Kreative visionærer: Fejring af AAPI's arv gennem kunst og smag

1 Hotels tror vi på, at kreativiteten blomstrer, når den er forankret i både naturen og samfundet. I denne AAPI Heritage Month er vi stolte af at hylde kunstnere, hvis rige kulturelle baggrunde informerer og inspirerer deres arbejde på meningsfulde måder. Gennem deres forskellige håndværk minder de os om, at kulturarv ikke bare er noget, vi fejrer - det er noget, vi lever, indånder og deler.

Clarice Cho, en Brooklyn-baseret bogstavkunstner og designer, bringer glad energi og bevidst design til kridttavlerne på 1 Hotel Central Park og 1 Hotel Brooklyn Bridge. I San Francisco blanderchocolatier Michiko Marron-Kibbey - grundlægger af Deux Cranes- japansk arv med fransk teknik for at skabe konfekt, der er lige så udtryksfuld, som den er udsøgt. I denne måned kunne gæsterne nyde hendes kunst ved en særlig pop-up på 1 Hotel San Francisco. Fra håndskrevne beskeder til håndlavede søde sager inviterer Clarice og Michiko os til at opleve kulturarv gennem kunst, smag og følelser.

Tag plads, når vi taler med Clarice og Michiko om, hvordan de forvandler personlig historie til fordybende, sanselige oplevelser.

CLARICE CHO, BOGSTAVKUNSTNER OG DESIGNER | PARTNER PÅ 1 HOTEL BROOKLYN BRIDGE & CENTRAL PARK

Dine værker er så fulde af energi, farver og humor. Hvordan har din opvækst og kulturelle baggrund formet din kunstneriske stemme og dit perspektiv?

"Energi, farve og humor" er helt ærligt gode adjektiver til at beskrive mig som menneske, ud over mit arbejde. Jeg har altid beskrevet mig selv som en "fangirl", fordi jeg er dybt entusiastisk og begejstret for de ting, jeg elsker. Og det kan man se i mit arbejde: Jeg elsker mad, at rejse, at være vært for middagsselskaber og at være kronisk online. Mit arbejde råber det ud på den højest mulige måde gennem brug af lyse farver, maksimalistiske dekorative elementer og fed skrift. 

Bogstaver føles så personlige, næsten som en håndskrevet samtale med verden. Hvad trak dig først til kunstformen, og hvordan har den udviklet sig for dig med tiden?

As long as I can remember, I had an obsession with handwriting and beautiful type. I could say it started from passing notes in class (yes kids, in the *cue ominous music* pre-phone era). My friends and I regularly passed “personality notes,” where we’d write each other's names in a bubble text and fill the page with doodles and little blurbs like “love your shoes today!” It was a way to have a conversation during class, but bring it to an even more creative and expressive level. I still have these keepsakes at my parents' house because they serve as a great reminder of where it all started.

Selv om jeg ikke længere deler noter ud, ser jeg stadig på brevskrivning med de samme briller - det er en kreativ, sjov og ekstremt visuel måde at sige noget på. Du formidler et budskab og håber, at folk i den anden ende modtager det med gennemslagskraft - hvilket jeg tror kun er blevet mere afgørende med tiden. 

1 Hotels tror vi på, at kreativitet trives i forbindelse med naturen og fællesskabet. Hvilke miljøer eller ritualer hjælper dig med at føle dig mest inspireret eller forankret, når du skaber?

I’m from the Bay Area, California, so my love for nature has deep roots (pun totally intended). I often joke that I’m like a plant and need to photosynthesize, so I spend almost all my weekends in the warm seasons hiking, camping, surfing, swimming, or just sitting in a New York City park with a good book. I also travel a lot, which has a huge impact on my work. I keep a travel journal that essentially acts as an illustrated passport for all the places I’ve been. I always feel inspired by nature and scenery, and I incorporate that into the illustrations. For instance, I went scuba diving in the Philippines, so I doodled the kind of coral I saw in that illustration; I went to Jeju Island and incorporated the oranges they’re well-known for into that illustration; and in Vancouver, I drew the plants and wildlife I saw while on a hike. 

Uden at observere naturen ville det være næsten umuligt at skabe stor kunst. Og at skildre naturen i mit arbejde er min måde at vise taknemmelighed over for vores planet og dens vidundere. Det er begrænset, hvor meget inspiration der kan komme fra Pinterest eller TikTok - den ægte vare er det, du kan føle, se og observere med dine egne øjne.

AAPI Heritage Month handler om at ære både personlige historier og fælles historier. Hvordan påvirker din identitet din tilgang til kreativitet, fællesskab eller historiefortælling gennem design?

Da jeg gik i folkeskolen, tog jeg kurser i kinesisk kalligrafi og kinesisk penselmaling i weekenden. Det var min introduktion til kalligrafikunsten - noget, som både min far og hans far var meget passionerede omkring. Så ikke alene lærte jeg om denne smukke, gamle kunstform i en tidlig alder, men det var også en måde at forbinde os over vores fælles arv på tværs af generationer. 

I also think that growing up as a minority in a predominantly white neighborhood had me questioning my identity and where I fit in. Creative outlets were a great way to make sense of it all, like a kind of therapy. With calligraphy, the work is not just beautiful but literally conveys a message, so I use it as a vessel to tell the world who I am and what I stand for.

Hvilke råd vil du give til håbefulde AAPI-kunstnere og -producenter om at omfavne deres fulde, autentiske selv i brancher, der nogle gange presser på for konformitet?

It may sound cliche, but it’s also true: your identity is your superpower and it is what makes you a unicorn. All work is derivative in some way, and I don’t mean that with offense—all of us artists are inspired by each other and that’s what is so magical about being part of the creative community. And at the same time, you don’t want your work to look exactly like someone else’s, because that already exists. And that’s where bringing in the things that make you YOU can set you apart from the pack. 

Den sidste ting, jeg vil sige, er, at i brancher, der presser på for konformitet, skal du skubbe tilbage. Der er en grund til, at de ser på dit arbejde og talent, så vær tro mod det.

MICHIKO MARRON-KIBBEY, GRUNDLÆGGER AF DEUX CRANES | 1 HOTEL SAN FRANCISCO

Dine kreationer på Deux Cranes er lige så visuelt imponerende, som de er dybt smagfulde. Hvad inspirerede dig til at fusionere japanske og franske traditioner gennem chokolade, og hvordan har din arv spillet en rolle i den vision?

En rød tråd i både den japanske og den franske kulinariske tradition er den dybe værdsættelse af mad, der ser lige så smuk ud, som den smager. Det er noget, jeg voksede op med i Japan - uanset om det var i de kærligt arrangerede bento-kasser, som mødre lavede hver morgen, eller i den visuelle poesi i et kaiseki-måltid, hvor hvert element er nøje overvejet. Da jeg flyttede til Frankrig, blev jeg glad for at finde den samme ærbødighed for både smag og æstetik. Da jeg startede Deux Cranes, føltes det naturligt - og vigtigt - at overføre den filosofi til alt, hvad vi skaber. Visuel skønhed og dybde i smagen går hånd i hånd i vores produktudvikling.

Historiefortælling er sådan en stærk tråd i dit arbejde, fra smagskombinationer til emballagedesign. Hvordan ser du chokolade som et redskab for kulturel hukommelse, identitet eller endda helbredelse?

Chocolate is the perfect vessel for both flavor and design—deceptively simple, yet incredibly complex. It already carries its own story, from the soil it grew into the hands that harvested and fermented the beans. First, you have to honor that history. Then comes the challenge: layering your own narrative on top through flavor. Japanese ingredients tend to be subtle and nuanced, so when working with a bold cocoa profile, it’s all about finding balance and harmony.

I modsætning til en anrettet dessert har du ofte kun én bid til at formidle din vision. Hvert lag skal tælle. Visuelt læner vi os op ad farver og tekstur, mens vores emballage forbliver minimal, men meningsfuld - så chokoladen får lov til at tale. Jeg elsker, at chokolade tilbyder dette strømlinede, udtryksfulde lærred. Det er et medie, der indbyder til historiefortælling og refleksion - og jeg tror, det er derfor, det vækker genklang hos chocolatiers og kokke over hele verden.

Hvilke udfordringer har formet din iværksætterrejse som japansk-amerikansk kvinde i en verden af fin chokolade, og hvilke øjeblikke af stolthed har holdt dig i gang?

Verden af fin chokolade - og mad i det hele taget - har længe været vesteuropæisk centreret og overvejende mandlig. At navigere i den som japansk-amerikansk kvinde har sine udfordringer, men jeg har også fundet styrke og inspiration i det voksende antal små producenter af AAPI-afstamning. Jo mere mangfoldig denne branche bliver, jo bedre og mere levende bliver den.
Jeg ser ofte på mine kolleger og føler mig oprigtigt inspireret af deres kreativitet. Den innovative ånd får mig til at blive ved med at udvikle mig - at skabe chokolader, der ikke bare er lækre, men også dybt personlige og afspejler, hvem jeg er. Hver gang nogen smager på vores konfekt og fortæller mig, at den vækker genklang hos dem, er det det øjeblik, der holder mig i gang. Det er utroligt sårbart at sige: "Dette er fra mine minder, fra min fantasi. Jeg håber, det taler til dig." Når det gør det, er det den mest bekræftende følelse - som at blive set fuldt ud gennem sit arbejde.

AAPI Heritage Month indbyder til refleksion og fejring. Hvad betyder denne måned for dig personligt, og hvordan håber du, at dit arbejde bidrager til den bredere fortælling om AAPI-kreativitet og -ekspertise?

I’m incredibly proud to be Japanese American—especially because of the resilience our community represents. AAPI Heritage Month is a chance to both honor where we come from and celebrate all that we’ve built here, in the place we now call home. I think about my grandmother often during this month. She was a second-generation Japanese American, born and raised in California, and didn’t visit Japan until she was an adult. Still, she carried her family’s traditions with her. Her mother had immigrated from Japan and used ingredients grown on their California farm to recreate the flavors of home. That act—using what was available to preserve memory and culture—was powerful. She passed those skills down to my grandmother, who did the same: watching a cooking show, reading a recipe, and then improvising with what she had in her garden or pantry to make something delicious and meaningful. That kind of creative adaptation is what I find so inspiring. I hope Deux Cranes continues in that spirit—honoring tradition while creating something new. If our chocolates can contribute even a small part to the evolving story of AAPI creativity and excellence, I’m deeply honored.