3 livslektioner fra 11 dage alene i Yosemites vildmark

I august tilbragte jeg 11 dage med at vandre alene gennem vildmarken i Yosemite National Park. Det var alt, hvad man kunne forvente: utrolig natur, fantastiske udsigter og et par vabler undervejs. Men jeg kom også tilbage forandret. Tiden udenfor havde fået mig til at indse, eller rettere huske, nogle større lektier om mit liv udenfor parken, som jeg havde glemt.

Ensomhedens kraft "Loneliness is the poverty of self; solitude is the richness of self" - May Sarton Jeg brugte elleve dage på at vandre helt alene. På en almindelig dag ville jeg støde ind i en anden to, måske tre gange. Og nogle dage havde jeg endnu mindre menneskelig kontakt: Jeg tilbragte tre af de elleve dage uden for stierne, hvor jeg gik på tværs af landet ved hjælp af kort og kompas, og i løbet af de dage så jeg ikke et eneste menneske (men en hel del murmeldyr og hjorte). Hvordan føltes det? Når jeg tilbringer de første par nætter i skoven, er jeg bange, og jeg føler mig ensom. Jeg er bange for dyr, bange for at fare vild, virkelig bange for andre mennesker, som måske vil gøre mig fortræd, og lidt bange for mig selv. Men så, efter to eller tre dage, slapper jeg af. Jeg omfavner ensomheden, og den forvandles til ensomhed. Selv om den konstante stilhed føles ubehagelig i starten, bliver den en af mine yndlingsting. Og efterhånden som jeg føler mig mere afslappet, åbner jeg op for mig selv. At være helt alene giver mig mulighed for virkelig at indse, hvad jeg føler, at tænke over tanker meget længere, end vores travle verden ellers ville tillade. Hvornår får man ellers mulighed for at tilbringe elleve dage, eller bare en hel dag, bare med sig selv? At være derude fik mig til at indse, hvilken værdifuld ressource ensomhed og stille tid for dig selv virkelig er, og hvor langt vi skal gå nu om dage for at finde den. 

Bare rolig, gode planer falder fra hinanden "Alle har en plan, indtil de bliver slået i munden" - Mike Tyson Jeg er en planlægger og en ret organiseret person. Men i løbet af de elleve dage gik tingene ikke helt som planlagt. Min venstre vandrestøvle faldt fra hinanden på den syvende dag. Det, der skulle have været en smuk top at bestige, viste sig at være et massivt, stejlt felt af løse sten, der truede med at falde ned hvert øjeblik. Min vandrensende UV-pen løb tør for batterier på dag fire, og det viste sig, at jeg havde taget de forkerte batterier med. Mit liggeunderlag blev ved med at tømmes for luft hver nat. Og på dag 8 indså jeg, at jeg ikke havde mad nok til de resterende fire dage. Ups. 

Hvad var det mest overraskende ved dette? At det slet ikke generede mig. Når jeg er ude i naturen, forventer jeg, at tingene går galt, og derfor kan jeg tålmodigt håndtere det, når det endelig sker. Det står selvfølgelig i skarp kontrast til min hverdag, hvor jeg forventer, at de fleste af mine planer går i orden. Men min tid i skoven fik mig til at indse, at planer uden for Yosemite ikke på magisk vis går i opfyldelse oftere, men at mine forventninger er anderledes. Derfor bliver jeg alt for let frustreret, når jeg prøver at holde fast i mine dyrebare planer. Så det bedste, jeg kan gøre, er at omfavne Yosemite-tankegangen og det faktum, at planer ofte vil ændre sig, når de møder virkeligheden; det er kun et spørgsmål om, hvordan jeg reagerer på de ændringer. 

Skønheden i det grundlæggende "Kunstens kunst, udtryksformens herlighed og solskinnet fra bogstavernes lys er enkelhed" - Walt Whitman Har du nogensinde set et lille barn lege med det samme enkle legetøj i timevis? Hvor har vi voksne mistet den glæde ved enkle ting? Når jeg vandrer, bruger jeg ca. 95 % af min tid på følgende aktiviteter: gå, spise, hvile og sove. Det er det grundlæggende i mit liv. Og jeg huskede igen, hvordan meget enkle og basale ting kan være utroligt tilfredsstillende: at have mad nok (i det mindste på noget af turen ...), at få et varmt måltid, at gå i behagelige sko, at mærke solen på min hud og at få en god nats søvn. Disse glæder er ikke fraværende i min hverdag, men alligevel har jeg en tendens til at glemme dem, fordi vores liv er fyldt med så mange forskellige møder, indtryk, følelser og lag af kompleksitet. Men Yosemite fik mig til at indse, at selv uden for parken er der nogle meget enkle, men alligevel utroligt tilfredsstillende ting lige foran os.

- Fabian Pfortmüller er medredaktør på Field Guide og serieiværksætter, strateg og brandbuilder i New York City, senest medstifter af livsstilsmærket Holstee. www.pforti.com