3 livslektioner fra 11 dage alene i Yosemites vildmark

I august tilbragte jeg elleve dage alene på vandretur gennem Yosemite National Parks vilde natur. Det var all kunne forvente: utrolig natur, fantastiske udsigter og et par vabler undervejs. Men jeg kom også tilbage som et forandret menneske. Tiden i naturen fik mig til at indse, eller rettere sagt huske, nogle vigtige ting om mit liv uden for parken, som jeg havde glemt.
 
Kraften i ensomhed og isolation "Ensomhed er fattigdom i sig selv; isolation er rigdom i sig selv" – May Sarton Jeg tilbragte elleve dage på vandretur all . På en almindelig dag ville jeg møde andre mennesker to, måske tre gange. Og nogle dage havde jeg endnu mindre kontakt med andre mennesker: Jeg tilbragte tre af de elleve dage uden for stien, hvor jeg vandrede på tværs af landet med hjælp fra kort og kompas, og i løbet af de dage så jeg ikke en eneste person (men en hel del murmeldyr og hjorte). Hvordan føltes det? Når jeg tilbringer de første par nætter i skoven, er jeg bange og føler mig ensom. Jeg er bange for dyr, bange for at fare vild, virkelig bange for andre mennesker, der måske vil gøre mig fortræd, og lidt bange for mig selv. Men efter to eller tre dage slapper jeg af. Jeg omfavner ensomheden, og den forvandles til alenetid. Selvom den konstante stilhed føles ubehagelig i starten, bliver den en af mine yndlings ting. Og når jeg føler mig mere afslappet, åbner jeg mig for mig selv. At være helt alene giver mig mulighed for virkelig at indse, hvad jeg føler, og at gruble over tanker meget længere, end vores travle verden ellers ville tillade. Hvornår ellers får man mulighed for at tilbringe elleve dage, eller bare en hel dag, alene med sig selv? At være derude fik mig til at indse, hvor værdifuld en ressource ensomhed og stille tid til sig selv egentlig er, og hvor langt vi skal gå i dag for at finde den. 

Bare rolig, gode planer går i vasken "Alle har en plan, indtil de får en på kassen" – Mike Tyson Jeg er en planlægger og en ret organiseret person. Men gennem de elleve dage gik tingene ikke helt som planlagt. Min venstre vandrestøvle gik i stykker på den syvende dag. Det, der skulle have været en smuk bjergtop at bestige, viste sig at være et kæmpe, stejlt felt med løse sten, der truede med at falde ned når som helst. Min pen til vandrensning pen tør for batterier på fjerde dag, og det viste sig, at jeg havde taget de forkerte reservebatterier med. Min sovemåtte blev ved med at tømme sig hver nat. Og på ottende dag indså jeg, at jeg ikke havde nok mad til de resterende fire dage. Ups. 

Hvad var det mest overraskende ved dette? At det all ikke generede mig. Når jeg er ude i naturen, forventer jeg, at tingene går dårligt, og derfor kan jeg håndtere det tålmodigt, når det til sidst sker. Dette står selvfølgelig i skarp kontrast til mit hverdagsliv, hvor jeg forventer, at de fleste af mine planer lykkes. Men min tid i skoven fik mig til at indse, at planer uden for Yosemite ikke oftere lykkes på magisk vis, men at mine forventninger er anderledes. Som følge heraf bliver jeg alt for let frustreret, når jeg prøver at holde fast i mine dyrebare planer. Så det bedste, jeg kan gøre, er at omfavne Yosemite-tankegangen og det faktum, at planer ofte ændrer sig, når de møder virkeligheden; det all om, hvordan jeg reagerer på disse ændringer. 

Skønheden i det grundlæggende "Kunstens kunst, udtryksformens herlighed og solskinnet fra bogstavernes lys er enkelhed" - Walt Whitman Har du nogensinde set et lille barn lege med det samme enkle legetøj i timevis? Hvor har vi voksne mistet den glæde ved enkle ting? Når jeg vandrer, bruger jeg ca. 95 % af min tid på følgende aktiviteter: gå, spise, hvile og sove. Det er det grundlæggende i mit liv. Og jeg huskede igen, hvordan meget enkle og basale ting kan være utroligt tilfredsstillende: at have mad nok (i det mindste på noget af turen ...), at få et varmt måltid, at gå i behagelige sko, at mærke solen på min hud og at få en god nats søvn. Disse glæder er ikke fraværende i min hverdag, men alligevel har jeg en tendens til at glemme dem, fordi vores liv er fyldt med så mange forskellige møder, indtryk, følelser og lag af kompleksitet. Men Yosemite fik mig til at indse, at selv uden for parken er der nogle meget enkle, men alligevel utroligt tilfredsstillende ting lige foran os.

- Fabian Pfortmüller er medredaktør på Field Guide og serieiværksætter, strateg og brandbuilder i New York City, senest medstifter af livsstilsmærket Holstee. www.pforti.com