Havet i tankerne: Udforskning af FN's højsøtraktat og uventede måder at beskytte vores oceaner på med NRDC's Lisa Speer

I alt for lang tid har det åbne hav, som er de to tredjedele af verdenshavene, der ligger mere end 200 sømil fra en kyst, været stort set uudforsket og svagt reguleret. Disse farvande, som udgør omkring halvdelen af jordens overflade, kæmper under et stigende pres fra overfiskeri, plastik-, kemikalie- og støjforurening, minedrift på havbunden, international skibsfart, udbredt opvarmning og forsuring i forbindelse med klimaforandringer og meget mere.

I marts mødtes verdens ledere endelig for at modernisere forvaltningen og bevarelsen af dette enorme reservoir af kritisk biodiversitet og havliv på en hidtil uset måde - gennem FN's højsøtraktat.

Den historiske traktat er et stort skridt i retning af målet om at beskytte mindst 30 % af havområderne inden 2030 - et mål, som præsident Biden opstillede for USA i 2021, og som er en del af en bredere FN-ledet forpligtelse til at bevare land- og havområder, kendt som 30x30.

Men hvad betyder det? Hvordan kan vi regulere noget, der er så stort og frit?

For at besvare disse spørgsmål har vi talt med NRDC's direktør for internationale oceaner, Lisa Speer. Hendes visdom og viden kan hjælpe dig med at opdage dybderne i denne traktat samt nye uventede måder at beskytte verdenshavene på hver eneste dag.

Lisa Speer, NRDC's direktør for internationale oceaner, om FN's højsøtraktat

Lisa, hvad udløste din passion for verdenshavene?

Den person, der ansatte mig, er en yderst intelligent, effektiv og utrættelig forkæmper for havet, og det var hendes passion, der oprindeligt inspirerede mig, sammen med følelsen af, at denne enorme del af vores jord mangler den slags ressourcer og fortalervirksomhed, der er afsat til klima- og landbeskyttelse. 

Kan du fortælle os om din rolle i NRDC og din indsats for at beskytte verdenshavene?

Jeg er en del af et fantastisk team af jurister, forskere og politiske eksperter, som arbejder med de vigtigste trusler mod vores hav, herunder overfiskning, minedrift på havbunden, skibsfart, støj- og kemikalieforurening og klimaforandringer. 

Et vigtigt fokus i vores arbejde er at skabe store havparker, hvor havets dyreliv kan trives uden at blive forstyrret af menneskelige industrielle aktiviteter. Forskere fortæller os, at det er den vigtigste ting, vi kan gøre for at genoprette havets sundhed og modstandsdygtighed og for at hjælpe livet i havet med at klare de massive ændringer, der er i gang som følge af klimaforandringerne. Disse ændringer omfatter opvarmning og forsuring af havet sammen med iltmangel og voksende døde zoner. Ligesom vi har beskyttet store landområder for at bevare dyrelivet, er vi nødt til at beskytte store havområder for at bevare livet i havet. Vores team arbejder på statsligt, nationalt og internationalt niveau for at skabe fuldt beskyttede havparker og sikre, at de forvaltes og håndhæves effektivt. 

Uden for havparkerne arbejder vi for at forhindre ekstremt skadelige aktiviteter som offshore olie- og gasudvikling og minedrift på havbunden og for at styrke forvaltningen og bevaringsaspekterne af andre aktiviteter som fiskeri og skibsfart.

For dem, der ikke ved så meget om emnet havparker, kan du fortælle os om det arbejde, som NRDC udfører for disse parker?

NRDC har spillet en afgørende rolle i etableringen af beskyttede havområder ud for Californiens, New Englands, Mexicos og andre landes kyster. Vi samarbejder med lokalsamfund og miljøforkæmpere, som er interesserede i at få etableret beskyttede områder for at holde deres have sunde. Og vi bekæmper forsøg på at svække beskyttelsen gennem fortalervirksomhed og, når det er nødvendigt, retssager. Vi arbejder på statsligt, føderalt og internationalt niveau for at fremme disse havparker i havet.

Det er helt utroligt. Efter årtiers planlægning blev medlemmerne af FN i marts endelig enige om en traktat, der skal beskytte biodiversiteten i internationalt farvand. Hvorfor er denne traktat så vigtig? Kan du fortælle os om den nuværende tilstand i internationale farvande?

Internationalt farvand i havet er kendt som det åbne hav. Nationer har kontrol over, hvad der sker inden for 200 sømil fra deres kyster, men ud over denne 200-sømilegrænse befinder man sig i internationalt farvand. Disse internationale farvande i det åbne hav udgør næsten to tredjedele af verdenshavene og dækker næsten halvdelen af planetens overflade. Det åbne hav er et enormt reservoir af biodiversitet og marint liv. Indtil nu har menneskelige aktiviteter på det åbne hav været reguleret af et kludetæppe af forældede og svage kontrolforanstaltninger, som ikke har kunnet forhindre udtømning af fiskebestande, tilbagegang i mange arter af hvaler, havskildpadder og andre havdyr samt udbredt forurening og forringelse af levesteder. Efter mange års diskussion mødtes landene i FN i 2018 for at begynde at forhandle om en ny traktat, der skal opdatere og modernisere forvaltningen af dette enorme område af kloden. Hos NRDC havde vi to hovedmål i denne forhandlingsproces.

Det første mål var at gøre det muligt at oprette store havparker, hvor skadelige menneskelige aktiviteter er strengt begrænsede, så livet i havet kan trives uforstyrret. Igen fortæller forskerne os, at det vigtigste, vi kan gøre for havet, er at skabe disse store, fuldt beskyttede parker. Indtil nu har der ikke været en mekanisme til at gøre det på åbent hav. Den nye traktat vil gøre det muligt at etablere fuldt beskyttede havparker på åbent hav, hvilket er et stort skridt fremad for havet og afgørende, hvis vi skal nå det globale mål om at beskytte 30 % af havet inden 2030. 

Vores andet store mål var at forbedre den forældede og inkonsekvente vurderings- og forvaltningspraksis, der styrer menneskelige aktiviteter uden for beskyttede områder. Den nye traktat opstiller detaljerede krav til konsekvensanalyser og foreskriver, at aktiviteter på åbent hav skal forvaltes for at forhindre betydelige negative virkninger. Også dette er et stort skridt fremad for havet. Alt i alt vil traktaten om det åbne hav gøre det muligt for os at beskytte 30 % af havet og hjælpe os med at forvalte de øvrige 70 % bedre.

Er der andre hovedmål med traktaten, som du endnu ikke har fortalt om, ud over havparker og mere kontrol med, hvad der foregår i internationalt farvand?

Der er to andre nøgleelementer i traktaten. Det ene handler om at hjælpe udviklingslandene med at opbygge kapacitet til at implementere forskellige aspekter af traktaten, og det andet er relateret til deling af fordele ved udvikling af genetiske ressourcer, der stammer fra organismer, der forekommer i områder uden for national jurisdiktion.

Nu hvor traktaten er færdig, hvordan vil den så blive implementeret, og hvordan vil landene blive holdt ansvarlige?

Det næste skridt er ratificeringen af traktaten. Tres lande skal ratificere traktaten, før den træder i kraft. Vi vil fokusere på at fremme en hurtig ratifikation, så vi kan begynde at implementere traktaten formelt, men vi behøver ikke at vente på, at 60 lande handler. Vi kan begynde at arbejde lige nu for at lægge grunden til etableringen af disse store havparker og for at slå til lyd for en stærkere forvaltning af aktiviteter uden for de beskyttede områder.

Hvad kan man gøre i det daglige for at beskytte havet?

Køb smart ind. Prøv at undgå engangsplastik og giftige kemikalier. Spar på energien, hvor du kan - reducer forureningen fra din bil ved at køre sammen, cykle, vælge energieffektive pærer og termostater og meget mere. Og vigtigst af alt: Lad din stemme blive hørt til støtte for oprettelse af havparker, stop for olieudvinding til havs og bekæmpelse af forurening. Hvis vi alle gør lidt, kan vi gøre MEGET!

Hvilke ressourcer stiller NRDC til rådighed for dem, der ønsker at lære mere om at beskytte vores oceaner?

Vi har forskellige ressourcer på vores hjemmeside, som folk kan udforske. De omfatter information om at købe bæredygtigt ind, når det gælder fisk og skaldyr, at reducere forbruget af energi, vand og plastik og at reducere mængden af affald.

Vær opmærksom på havet

Som Lisa nævnte, har mange (hvis ikke alle) af de ting, vi gør på land, en indvirkning på vores verdenshave. Fra energibesparelser til minimering af plastikforurening er det vigtigt altid at tænke på, hvordan vores valg på land (gode eller dårlige) har mulighed for at skabe en bølgeeffekt, der strækker sig ud i de åbne farvande.