Kunsten i Brooklyn: Mød Rachel Mica Weiss

Da vi designede1 Hotel Brooklyn Bridge, ønskede vi at skabe en organisk og bæredygtig forbindelse mellem hotellet og lokalsamfundet, omgivelserne og historien. Derfor bestilte vi værker hos lokale kunstnere og bad dem om at tage højde all faktorer i deres værker, så disse forbindelser kunne formidles på en visuel og tankevækkende måde. I denne serie kan du komme bag kulisserne hos kunstnerne og se deres værker.

Billedhugger og installationskunstner Rachel Mica Weiss er ikke selv vokset op i Brooklyn, men hendes rødder i New York stikker dybt: Hendes far voksede op i Canarsie, hendes mor i Kew Gardens, og hun har arbejdet i et atelier i Sunset Park, siden hun flyttede til bydelen i 2012. Da hun skabte sine to værker til 1 Hotel Brooklyn Bridge, trak hun på de industrielle traditioner både i disse kvarterer og i DUMBO og valgte naturlige og genbrugte materialer, der kræver omfattende manuelt arbejde at forme og håndtere.

Det hårde arbejde er mest tydeligt i hendes installation i lobbyen, "Unbounded", en omhyggeligt arrangeret samling af 1.000 kg hamrede og formede obsidiansten. Ved hjælp af håndfarvet, rustfarvet reb bandt Weiss hver enkelt sten til en træramme og stablede dem på en sådan måde, at stenene ser ud til at vælte frem fra den store trappe bag dem. De anvendte materialer er ikke kun et ekko af Brooklyns historie og omgivelser - fra søfartstraditionen i de nærliggende havne til stenbunkerne i Brooklyn Bridge Park - men installationens illusion om forgængelighed får beskueren til at overveje både naturlige og menneskeskabte påvirkninger af området.

Længere inde i hotellet deler Weiss' "Breaching"-værk det 5.000 kvadratmeter store Social Space med udsigt over parken som en slags moderne gobelin. Den 18,5 meter lange installation er inspireret af de store kurver på siderne af de skibe, der engang lå til kaj langs East River, og minder om Brooklyn Bridge skyhøje kabler. Den består af håndfarvede og fint falmede garntråde, der er spændt ud mellem århundredgamle genbrugte fyrretræsbjælker. Ligesom broen, den vender mod, og rebene, den er et ekko af, virker kunstværket mere skrøbeligt, end det er, og skaber en barriere, der tvinger beskueren til at bevæge sig på bestemte måder for både at betragte det og bevæge sig rundt i rummet.

Hvis du vil vide mere om Brooklyn-kunstneren Rachel Mica Weiss, kan du besøge hendes hjemmeside her.

For at læse et andet indlæg i serien The Art of Brooklyn med Jarrod Beck, se her.