Aktivisme i aktion: Diamond Spratling viser vejen for miljøretfærdighed inden for klima og ren energi

Når verdensledere, eksperter, politiske forandringsagenter og passionerede aktivister samles for at fremskynde klimaforandringerne under Climate Week NYC fra 22.-29. september, fejrer vi det ved at sætte fokus på en helt særlig miljøvisionær i vores samfund. Diamond Spratling er en anerkendt grundlægger, aktivist og foredragsholder inden for miljøretfærdighed, og vi er beærede over at have hende som E2 Fellow i 2024.

I samarbejde med NRDC sponsorerer vores E2 Fellowship unge erhvervsledere til at forfølge forskellige bæredygtighedsprojekter, og Diamond leder et virkningsfuldt projekt, der skal udvikle et uddannelsesprogram for sorte kvindelige virksomhedsejere. Det seks måneder lange program har til formål at hjælpe dem med at forstå, hvordan ren energi kan påvirke deres virksomheder og positionere dem som ledere i bevægelsen for ren energi.

Forud for klimaugen har vi talt med Diamond for at udforske de erfaringer, der har formet hendes rejse, passionen og fremskridtene omkring hendes E2 Fellowship-projekt, den inspiration, der driver hende til fortsat at skubbe grænser, og hendes råd til unge ledere i miljørettighedsbevægelsen. Diamond deler også detaljerne om sit kommende Climate Week-arrangement for sorte kvinder i miljøbevægelsen, og hvordan det vil give dem mulighed for at føle sig selvsikre, værdsatte og hjemme i bæredygtighedssektoren.

Chat i klimaugen med Diamond Spratling, E2 Fellow og aktivist for miljøretfærdighed

Hvordan har dine personlige erfaringer formet den tilgang, du har til dit arbejde, især når det gælder om at skabe retfærdige løsninger for farvede samfund?

Mine personlige erfaringer har haft stor indflydelse på min tilgang til klima- og miljøretfærdighed, især når det gælder om at skabe brugbare løsninger for farvede samfund. Da jeg voksede op på vestsiden af Detroit, var jeg vidne til en betydelig miljøracisme. Som barn forstod jeg ikke helt, hvad jeg oplevede, men jeg kunne mærke, at visse aspekter af mit miljø ikke var rigtige eller retfærdige i forhold til mine hvide modparters.

Min familie oplevede også miljømæssige uretfærdigheder. Min far og mange af hans søskende arbejdede på Chryslers bilfabrik, ligesom mange sorte mænd i Detroit. De blev udsat for indendørs luftforurening, hvilket førte til adskillige helbredsproblemer, som mange af dem stadig kæmper med i dag. Disse erfaringer har gjort mig bevidst om at tage hensyn til de farvede samfunds behov i mit arbejde og sikre, at det er os, der fører an i miljøsamtaler, -beslutninger og -løsninger. Ofte er vores samfund de mest påvirkede af disse problemer, så min tilgang er forankret i et meningsfuldt samfundsengagement og indrammet gennem en sundhedsoptik. Sundhed bliver ofte overset i klima- og miljødiskussioner, men jeg arbejder på at ændre fortællingen ved at vise, hvordan disse problemer ikke kun er miljømæssige, men også sundhedsmæssige, racemæssige og socialt retfærdige. Denne tilgang vækker genklang hos folk, der ser ud som mig, og hjælper dem med at forstå de bredere konsekvenser af miljøretfærdighed for vores sundhed og velbefindende.

Dit E2 Fellowship-program fokuserer på at uddanne sorte kvinder i energipolitik. Kan du fortælle os mere om programmet? 

Mit E2 Fellowship-projekt hedder Blk Grl Businesses in the Clean Economy. Det er et fellowship-program, hvor vi har udvalgt fem sorte kvindelige iværksættere med base i Atlanta til at lære om energipolitik på både lokalt og nationalt niveau. Programmet hjælper dem med at forstå, hvordan ren energi påvirker deres virksomheder, deres forbrugere og deres lokalsamfund. Vigtigst af alt ruster det dem til at blive ledere i den rene energiøkonomi.

Vi lancerede dette program, fordi vi mener, at der er betydelige muligheder for, at virksomheder kan drage fordel af overgangen til ren energi, men mange sortejede virksomheder mangler adgang til de ressourcer, værktøjer og den uddannelse, der er nødvendig for at udnytte disse muligheder. Dette fellowship giver vores deltagere viden til at omforme deres forretningsmodeller og bevidst engagere sig i økonomien for ren energi. Samtidig sætter det dem i stand til at blive fortalere for rene, overkommelige energipolitikker i Georgia, ikke kun for deres egen vækst, men også for deres lokalsamfund og forbrugere.

Hvad er nogle af de mest overraskende eller virkningsfulde resultater, du har fundet indtil videre?

Et af de mest overraskende resultater indtil videre har været mangfoldigheden af ansøgere, der var interesserede i stipendiet. Vi havde en bred vifte af virksomhedsejere, der søgte om at komme med i kohorten - alt fra lysestøbere og vippeteknikere til ejere af dyrehandlere og udbydere af skattetjenester. Det var en øjenåbner at se, at folk fra så forskellige brancher var ivrige efter at lære om ren energi og energiretfærdighed.

Det var både overraskende og inspirerende, fordi det indgød håb i det arbejde, vi udfører. Det viste, at ren energi ikke bare er et nicheemne; det giver genlyd på tværs af forskellige sektorer. Jeg tror, det understreger vigtigheden af at involvere alle i overgangen til ren energi, og det forstærker behovet for, at vi kommunikerer energiretfærdighedens intersektionalitet på måder, der engagerer forskellige grupper. At se folk, der typisk ikke ville ansøge om et stipendium som dette, udtrykke begejstring og interesse er en stærk påmindelse om vigtigheden af tilgængelig, inkluderende kommunikation i vores arbejde.

Dit lederskab og engagement i miljøretfærdighed har inspireret mange. Som en person, der har opnået så meget i krydsfeltet mellem sundhed, miljø og retfærdighed, hvad driver dig til at fortsætte med at skubbe grænser og lede disse kritiske samtaler?

Det, der driver mig til at blive ved med at flytte grænser og føre kritiske samtaler om miljøretfærdighed, stammer fra mine egne erfaringer. For ti år siden, i 2014, da jeg begyndte på min uddannelse, var jeg den eneste sorte kvinde på det miljøpolitiske program på min skole. Det var en isolerende og frustrerende oplevelse. Nu fokuserer jeg på at skabe den organisation, det støttesystem og det fællesskab, som jeg ville ønske, jeg havde, da jeg startede. Jeg mener, at det er afgørende at have folk fra marginaliserede samfund til at lede dette arbejde, for når vi er i front, bliver løsningerne mere meningsfulde, retfærdige og afspejler de reelle behov hos dem, der er mest påvirket af klima- og miljøspørgsmål. Selv om arbejdet er udfordrende, føler jeg mig dybt forbundet med bevægelsen og ansvarlig for at bane vejen for farvede kvinder i hele USA og andre steder. Mit mål er ikke kun at hjælpe dem med at komme ind i miljøsektoren, men at sikre, at de føler sig støttet og trygge ved at kæmpe for sikre og sunde miljøer for dem selv og deres lokalsamfund.

Mens du forbereder dig på NY Climate Week, hvad er så nogle af de vigtigste emner eller spørgsmål, du har tænkt dig at tage op ved det arrangement, du er vært for på vegne af Girl Plus Environment? 

Girl Plus Environment er glade for at være vært for en intim middag for sorte kvinder i klimaet under New York Climate Week, hvor vi samler kvinder fra forskellige generationer og sektorer. Vi er glade for at samarbejde med Spelman College om at skabe et sikkert, indbydende rum for meningsfulde samtaler og forbindelser. Vores mål er at facilitere diskussioner, hvor sorte kvinder kan dele deres erfaringer, tilbyde rådgivning, udveksle ressourcer og opbygge langsigtede venskaber, der fremmer en følelse af fællesskab og støtte.

Vi ønsker også at understrege vigtigheden af egenomsorg i klimabevægelsen. Som medlemmer af marginaliserede samfund er vi ofte de mest påvirkede af klimaforandringerne, og mens vi kæmper for andre, er det vigtigt også at passe på os selv. Jeg håber, at denne middag giver plads til samtaler om, hvordan vi kan pleje vores velbefindende, mens vi fortsætter kampen for klimaretfærdighed. Endelig sigter vi mod løsningsbaserede diskussioner med fokus på samarbejde og støtte på tværs af organisationer og brancher. Det er vigtigt, at vi ikke kun forlader dette rum med fælles historier, men også med konkrete handlinger og muligheder for at skabe meningsfulde forandringer sammen. 

Hvordan håber du, at denne begivenhed vil påvirke deltagerne og det bredere samfund?

Jeg håber, at denne begivenhed fungerer som et sikkert og styrkende rum for sorte kvinder i klimasektoren, uanset om de lige er begyndt eller har været i marken i over et årti. Under store begivenheder som New York Climate Week, SF Climate Week eller COP28 kan det ofte føles isolerende - især for farvede kvinder. Mit håb er, at deltagerne går derfra med en stærk følelse af fællesskab og støtte fra andre, der ligner dem, og at de kan danne meningsfulde, varige relationer ud over denne begivenhed. Derudover håber jeg, at samtalerne hjælper deltagerne med at få mere selvtillid i deres roller, især når de befinder sig i rum, hvor kun få mennesker ser ud som dem. Mit mål er, at alle forlader arrangementet med en følelse af at være mere selvstændige og vide, at de hører til i denne sektor, og at deres bidrag er utroligt værdifulde. 

Du har modtaget mange anerkendelser for dit arbejde med miljøretfærdighed. Hvilke råd vil du give til andre unge ledere, der ønsker at gøre en lignende forskel i deres samfund?

Et af mine yndlingsråd til unge ledere er et citat, som har vejledt mig: "Gør noget i dag, som dit fremtidige jeg vil takke dig for i morgen." Det har været mit livsmotto og har holdt mig i gang, ikke kun i miljøretsbevægelsen, men også i andre aspekter af livet. Det er let at blive fanget af udfordringerne og glemme den indflydelse, man har, så jeg opfordrer dem til at huske, at deres indsats i dag vil skabe varig forandring, selv om det ikke er umiddelbart synligt.

Et andet vigtigt råd er at prioritere mental sundhed. Du kan ikke bidrage til dit lokalsamfund, klimabevægelsen eller andre steder, hvis du er mentalt udmattet. Det er vigtigt at passe på sig selv først for at kunne fortsætte med at gøre en forskel. Egenomsorg og velvære er lige så vigtigt som det arbejde, vi udfører, og jeg mener, at mental sundhed bør være en topprioritet i miljørettighedsbevægelsen.